Name: skabelon-logo.png.
Mammen Bys Vandværk a.m.b.a.
Din adgang til rent vand
Name: skov og vand.jpg.
Kontrol af målere

Ny lov gør, at alle vandværker, med jævne mellemrum, skal foretage kontrol af vandmålerne. Dette sker for at såvel vandværket som forbrugerne kan sikre sig, at afregningen af vand sker retfærdigt.

Senest hvert 6. år udtages de enkelte målere, hvorefter de kontrolleres på et autoriseret målelaboratorium. Overholder et parti vandmålere ikke kravene, skal hele partiet udskiftes inden for 1 år.
Yderligere information om kontrolsystemet, kan fås hos det lokale vandværk.

NB. Vandværket opfordrer sine forbrugere til at kontrollere sine målere (el – vand – varme m.m.) minimum 1 gang om måneden. Opdager man uregelmæssigheder i forbruget, kontaktes det aktuelle forsyningsselskab.

Herunder findes mere information om betjening af målerbrønd.


Betjening af målerbrønd

Åbne for vandet.
Dækslet på målerbrønden løftes lige op. Det kan ikke vippes. Der åbnes for vandforsyningen ved at dreje hanerne på hver side af vandmåleren en kvart omgang, således at håndtaget på hanerne vender på langs af måleren. Husk før hanerne betjenes, at kontrollere tømmehanen nederst i målerbrønden. Den skal være lukket.

Lukke for vandet.
Hanerne på hver side af måleren drejes en kvart omgang, således at hanernes håndtag stilles på tværs af måleren. Herefter åbnes tømmehanen og det vand, der står i husets installation over tømmehanens niveau, vil strømme ud. Det går hurtigst, hvis en af husets vandhaner lukkes op. Når der ikke kommer mere vand ud af tømmehanen, bør hanen lukkes.

Hvis forholdene betinger det, vil man med tømmehanen kunne tømme husets installation for vand. Målerbrønden må i så fald ikke ligge over husets niveau og rørinstallationen i huset må være selvlænsende. Hvis ikke disse to vilkår kan opfyldes, kan man tømme husets installation ved at lukke tilgangshanen og tømmehanen i målerbrønden, åbne en lavtsiddende hane i huset og derefter blæse luft ind i rørsystemet gennem den luftnippel, der sidder på et af rørerne foroven i målerbrønden.

Husets vandinstallation kan naturligvis også tømmes som hidtil. Husk, at varmtvandsbeholderen er forsynet med en ventil, der forhindrer tilbageløb af varmt vand i rørinstallationen. Varmtvandsbeholderen kan derfor ikke tømmes gennem målerbrønden. Tilbageløbsventilen må ikke afmonteres, idet det varme vand vil beskadige rørinstallationen (plastrør), og der kan opstå vandskade.

Aflæsning af måleren.
Vandværket aflæser selv alle vandure. Aflæsningerne indsamles trådløst af en repræsentant fra Mammen Vandværk. Repræsentanten vil køre rundt i bil med vandværkets skilte på, så man kan se hvem der kommer. Der vil være en ekstra antenne på bilens tag, som aflæser vandurene trådløst, når man er tæt nok på. De fleste vandure kan aflæses fra offentlig vej, men for enkelte forbrugere er det nødvendigt at køre ind på gårdspladsen, mv.


Viden om vand
Her finder du almen info om vand i Danmark:

Kontakt os

Mammen Bys Vandværk a.m.b.a.
Korreborgvej 1, 8850 Bjerringbro
Tlf: 40 27 50 80
Mail: formand@mammen-vand.dk
CVR nr. 38035290
Created by Dvn.dk - Powered by Svift.net